definition af din standarder
DIN-normer er de tekniske standarder for kvalitetssikring af industrielle og videnskabelige produkter i Tyskland.
DIN-standarderne repræsenterer regler, der fungerer inden for handel, industri, videnskab og offentlige institutioner vedrørende udvikling af tyske produkter. DIN er et akronym for 'Deutsches Institut für Normung' eller 'German Institute for Standardization', som er den institution, der er baseret i Berlin og etableret i 1917, der beskæftiger sig med tysk standardisering. DIN udfører de samme funktioner som internationale organisationer som ISO.
DIN-standarder søger at svare til den såkaldte "videnskabstilstand", hvilket garanterer kvalitet og sikkerhed i produktion og forbrug. Nogle gange påvirker reguleringen af DIN-standarder reglerne for andre internationale standardiseringsorganer.
DIN kan klassificeres som "grundlæggende af generel type" (standarder for formater, typer af linjer, mærkning og andre), "grundlæggende af teknisk type" (standarder for egenskaber ved mekaniske elementer og udstyr), "af materialer" (standarder for materialekvalitet, betegnelse, egenskaber, sammensætning osv.), "af dimensioner af dele og mekanismer" (normer for former, dimensioner, tolerancer). Og de kan også klassificeres efter deres anvendelsesområde, såsom "international", "regional", "national" eller "virksomhed".
Disse regler er klassificeret med forskellige tal og regulerer alle mulige aspekter af det økonomiske og produktive liv i Tyskland. For eksempel definerer DIN 476-standarden formater og størrelser på papirer, der skal vedtages officielt.
Brugen af DIN-standarder kan f.eks. Ses i værktøjsfremstilling. Et tilfælde er udviklingen af dele som en nøgle, hvor DIN regulerer spændinger, tolerancer og flere specifikationer vedrørende det færdige produkt.
At et produkt overholder DIN-standarder er ofte og for køber og bruger af det samme en garanti for tillid, sikkerhed og kvalitet.
