definition af opfindelse
En opfindelse er oprettelsen af et objekt, produkt, teori eller proces, der altid involverer ændring af bestemt stof eller materiale. Som det er kendt, er kapaciteten ifølge opfindelsen næsten udelukkende menneskelig, og med undtagelse af nogle få tilfælde har kun mennesket i naturen udviklet muligheden for at tage elementer fra den til at omdanne dem til forbindelser med større kompleksitet og anvendelighed.
Når vi taler om en opfindelse, henvises der til to mulige måder at komponere et nyt element på: fra allerede eksisterende elementer eller produkter (som generelt forbedres eller ændres) eller fra bunden som et resultat af måske uventet og overraskende udvikling. Formålet med opfindelserne kan derfor være klart, men det kan også fastslås efterfølgende, hvis den pågældende skabelse er en konsekvens af processer, der ikke tidligere er tænkt på. Imidlertid vil opfindelsen altid indebære, at man afviger fra normen og de forudindstillede baner, uanset om vi taler om opfindelser beregnet eller ej.
Naturligvis kan menneskelige opfindelser også variere med hensyn til deres virkninger: mens nogle har været af stor betydning for menneskeheden, er andre anvendelige til daglig brug og kan derfor gå lidt ubemærket hen i hele historien.
Processen, hvormed mennesket kommer til at generere en opfindelse, begynder normalt med behovet for at løse et problem, et problem eller forbedre noget, der anses for mangelfuldt. Dette er det øjeblik, hvor den pågældende opfinder planlægger et nyt element eller produkt og derefter skal gennemføre det gennem konstruktionen af de tilsvarende strukturer (materiale eller abstrakt). Det sidste trin i en opfindelse har generelt at gøre med beviset, retfærdiggørelsen eller afprøvningen af et sådant element for at kontrollere, om dets virkning virkelig anvendes til at opfylde et sådant behov.
