definition af skrivning

Skrivning er handlingen ved at repræsentere ord eller ideer med bogstaver eller tegn på papir eller andre overflader.

Skrivning kaldes øvelsen med at skrive med det formål at overføre ideer, skrive en afhandling, dokument eller fiktiv tekst, tegne musiknoter og tegn, indskrive data eller enhver anden handling til at transponere bogstaver og symboler på en given overflade.

Historien om at skrive som et system til grafisk repræsentation af et sprog går tilbage til 4000 f.Kr. Det er sammensætningen af ​​en verbal kommunikationskode gennem tegn, der er optaget eller tegnet på en understøtning, der kan være et papir, en væg, et bord og endda en digital enhed såsom en computer. Således skal skrivning svare til et givet sprog eller sprog, der deles af en eller flere mennesker, der kan fortolke de ideer og begreber, der er indeholdt i skrivningen.

Skrivning er en handling, der finder sted på alle slags felter og til forskellige formål. En person kan skrive en note, et digt eller enhver række breve med det ene formål at udtrykke og opbevare dem for sig selv som med en personlig dagbog. Skrivning kan også bruges som et middel til at kanalisere historier, noveller, romaner og andre typer poetiske eller litterære tekster. Dette mål er æstetisk, kreativt, kulturelt og er måske det, der har beriget sproget mest gennem historien.

Skrivning bruges uformelt til at kommunikere mere eller mindre relevant information, såsom en samtale gennem et onlinemeddelelsesprogram mellem to venner. På den anden side bruges det også til et formelt formål i erhvervslivet, i juridiske og institutionelle omgivelser, i arbejdsmiljøer og andre. Det bruges også i vid udstrækning som et kommunikationsmiddel mellem to personer til følelsesmæssige formål, såsom et brev eller et kærlighedsdigt.

Formålet med at skrive er åbenlyst uendeligt, og ud over mundtligt sprog udgør de det mest relevante middel til menneskelig kommunikation.