hvad er upolitisk »definition og koncept
De forskellige politiske formationer forsøger at tiltrække borgere for at opnå det størst mulige antal stemmer. En sektor i borgerne beslutter dog ikke at deltage i valgprocesserne. Normalt definerer den, der indtager denne position, sig selv som upolitisk.
Årsagerne til apolitikken
Der er ingen eneste grund til at forklare denne sociale tendens. Det er et meget udbredt fænomen og er relateret til alle slags politiske systemer, hvad enten det er demokratisk eller totalitært.
Der er enkeltpersoner, der ikke stemmer ved valg og ignorerer den politiske virkelighed, fordi de mener, at intet parti repræsenterer dem tilstrækkeligt.
Andre mennesker er dybt skuffede over den politiske virkelighed som helhed og vælger derfor ikke nogen mulighed. I denne gruppe er brugen af nogle udtryk almindelig: "alle politikere er lige", "Jeg tror ikke på politik" osv.
I nogle tilfælde passer den personlige ideologi ikke med systemet med parlamentarisk demokrati. Dette er hvad der sker blandt aktivister og militanter fra anarkist eller anarkosyndikalistisk ideologi, der forsvarer den frie sammenslutning af mennesker uden for de konventionelle partier.
Nogle praktiserer apoliticisme, fordi de ikke tror på den demokratiske model, da de betragter den som ineffektiv, demagogisk eller simpelthen korrupt.
Den apolitiske tilgang kan være relateret til markant individualistiske holdninger eller til en social tendens af foragt for alt relateret til politik.
Oprindelsen til denne tilgang er undertiden baseret på holdninger af økonomisk karakter. Der er mennesker, hvis eneste ideologi er penge, og de beslutninger, de træffer, afhænger udelukkende af deres monetære interesser.
En kritik af apolitikken
Som Aristoteles bekræftede, er mennesket et politisk dyr. Dette indebærer, at det ikke er muligt at leve adskilt fra de problemer, der påvirker samfundet som helhed. Selv hvis nogen ikke har nogen interesse i offentligheden eller i politiske debatter, vil beslutningerne fra herskerne have en eller anden indflydelse på deres daglige liv.
At erklære sig upolitisk er som at bekræfte, at man ikke er interesseret i livet i samfundet. På den anden side kan beslutningen om ikke at stemme være baseret på velbegrundede grunde, men den der vælger denne mulighed er direkte til fordel for det mest stemt politiske parti.
Endelig udviser afvisningen af politik i en hvilken som helst af dens former ofte en dyb modsigelse, da det ikke giver mening at definere sig selv som upolitisk og samtidig kritisere politiske beslutninger.
Hvis nogen ikke vil vide noget om en sag, synes det ikke rimeligt for dem at kritisere den sag.
Fotolia-billeder: ArtFamily / Enjoys25
