hvad er havgrøft »definition og koncept
De dybeste enklaver i havene er kendt som havgrave eller havgrave. Det er et af de mest ukendte og samtidig mest gådefulde steder på vores planet. Nogle af disse grave når 11 kilometer dybt.
Disse økosystemer har tre unikke egenskaber: fravær af sollys, øget tryk og lave temperaturer.
Det er klart, at den mest avancerede teknologi er nødvendig for at undersøge havets dybde, især brugen af ekkolodd med høj opløsning.
Havgrave udgør en udfordring for det videnskabelige samfund
Havgrave er af høj videnskabelig interesse af flere grunde:
1) undersøgelsen af de arter og mikroorganismer, der bor der,
2) på disse steder er det muligt at opleve modstanden af nogle materialer, da trykket i dem er meget højere end normalt,
3) viden om kulstofcyklus og
4) forståelse af klimaforandringer og underjordiske strømme.
Undersøgelsen af alle disse aspekter gør havgravene til områder af stor interesse for det videnskabelige samfund. Fra et økonomisk synspunkt udsigter oliesektoren for olieboringer i disse områder. Under alle omstændigheder mener det videnskabelige samfund, at undersøgelsen af havdybderne er i et meget tidligt stadium.
Mariana-grøften
Challenger Chasm placeret i Mariana Trench er det dybeste sted i havet og ligger syd for Mariana Islands i Stillehavet. Den første udforskning af denne skyttegrav fandt sted i 1875, og siden da er der blevet gennemført flere ekspeditioner (i 2012 var filmskaberen James Cameron den første person, der alene nåede det dybeste punkt på jorden og gjorde det i en ubåd sponsoreret af National Geographic).
Ifølge de udførte undersøgelser er dens nøjagtige dybde 11.034 meter, og dens dybeste punkt er kendt som Challenger Abyss, opkaldt til ære for den første engelske ekspedition, der blev udført i 1875 i korvetten HMS Challenger.
Der er fundet alle slags nysgerrigheder i Mariana Trench, såsom store krebsdyr, kæmpe blæksprutter, vandmænd, forskellige former for plankton og encellede væsener, der ikke findes andre steder på planeten. Dyrene, der bebor dette sted, lever af sedimenterne, der findes i de abyssale sletter.
Det er en udfordring for havbiologer at opdage, hvordan de forskellige arter har været i stand til at tilpasse sig et sådant fjendtligt miljø, da det skal tages i betragtning, at sollys ikke når denne dybde.
Fotos: Fotolia - hav / swillklitch
