definition af direkte-indirekte arbejdskraft
Arbejdskraft er et grundlæggende element i produktionen og defineres som omkostningen for den tid, som arbejdere investerer i processen med at fremstille et produkt. Dette koncept inkluderer lønninger, risikopræmier, nætter og overarbejde samt de skatter, der er forbundet med hver arbejdstager.
Med andre ord er det den menneskelige kapital i et selskab. Traditionelt klassificeres arbejdskraft i to sektioner eller overskrifter: direkte og indirekte.
Forskel mellem de to modaliteter
Den direkte modalitet henviser til de arbejdstagere, der deltager i produktionen af et produkt og har kontakt med det. Således er en tekstiloperatør, en kludskærer eller en arbejdstager, der rengør et stof, eksempler på direkte arbejde.
Tværtimod udgør de operatører, der ikke udtrykkeligt griber ind i udarbejdelsen af et produkt, men som er nødvendige på en eller anden måde, den indirekte arbejdsstyrke. På denne måde manipulerer en vejleder i et tekstilanlæg ikke produktet, men griber ind i transformationsprocessen. En fabriksrenser ville være et andet eksempel i denne kategori.
Sondringen mellem den ene og den anden er vigtig på flere måder. På den ene side giver det dig mulighed for at planlægge forretningsbehov, og på den anden side er det en måde at ordne en enheds budgetter korrekt.
Robotisering og universel grundindkomst
Visse rutineopgaver kræver ikke længere arbejdskraft, som vi kender det. Udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens forårsager ødelæggelsen af arbejdsstyrken. Maskiner kan udføre mekaniske handlinger uden behov for at ansætte arbejdstagere. Robotter fortrænger hurtigt produktionsoperatører, og i de senere år er maskiner begyndt at erstatte mere kvalificerede arbejdere.
I denne forstand er der robotter, der foretager økonomisk analyse og alle former for intellektuelle opgaver ved hjælp af matematiske algoritmer.
Hvis trenden med robotisering fortsætter med at stige, er det meget sandsynligt, at arbejdsaktivitet ophører med at eksistere i sin traditionelle version
Af denne grund er der allerede tale om en universel grundindkomst. Denne form for indkomst ville blive fremmet af staten og ville garantere borgernes grundlæggende behov.
I dag virker dette forslag som en uopnåelig kimære, men det bakkes op af økonomer tildelt Nobelprisen i økonomi eller af verdensledere som Elon Musk, grundlæggeren af Tesla og Paypal. Nogle forsøg er allerede udført i lande som Finland eller Canada med gode resultater.
Foto: Fotolia - Ploygraphic
