definition af induktans
I Fysisk, det induktans vil være den ejendom, der udvises af elektriske kredsløb, hvorved der produceres en elektromotorisk kraft, når der er en variation i strømmen, der passerer, enten gennem selve kredsløbet eller gennem en anden tæt på det.
Begrebet induktans blev populariseret af Engelsk fysiker, elektroingeniør, matematiker og radiooperatør Oliver Heaviside på Februar 1886i mellemtiden det symbol, som det adskiller sig med, brevet L store bogstaver, er blevet pålagt som hyldest til Den tyske fysiker Heinrich Lenz, der ligesom Heaviside også bidrog med vigtige bidrag til opdagelsen af denne ejendom.
Og på den anden side bruges udtrykket til at henvise til kredsløb eller kredsløbselement, der har induktans.
I en induktor eller spole kaldes induktans det forhold, der vil blive etableret mellem den magnetiske flux og intensiteten af den elektriske strøm. Da det er ret komplekst at måle fluxen, der omfavner en leder, kan variationerne i fluxen kun måles gennem den spænding, der induceres i den pågældende leder ved variationen i fluxen. På denne måde opnår vi størrelser, der er sandsynlige at måle, såsom strøm, spænding og tid.
I mellemtiden vil induktansen altid være positiv, undtagen i de elektroniske kredsløb, der er specielt designet til at simulere negative induktanser.
Som fastlagt af Internationalt målesystem, hvis strømmen udtrykkes i weber (enhed med magnetisk flux) og intensitet i forstærker (enhed af elektrisk intensitet), vil induktansens værdi være i Henry, symboliseret ved bogstavet H store bogstaver, og at det i ovennævnte system er den enhed, der tilskrives elektrisk induktans.
Praktiske induktansværdier spænder fra et par tiendedele af H for en en millimeter lang leder til flere titusinder af H for spoler lavet med tusindvis af drejninger omkring ferromagnetiske kerner.
