programmeringsdefinition
For dem, der ser det uden for teknologiens verden, holder programmeringsdisciplinen noget esoterisk, uforståeligt, det er en af de maksimale eksponenter for, hvad den uindviede kalder freaks, nørder. Men hvad består det præcist af?
Et computerprogram består af en række instruktioner, der skal udføres af en computer. Disse instruktioner er udviklet i henhold til programmeringsvidenskaben.
Kort sagt er programmering den vej, der fører os til at producere et computerprogram, der løber gennem en række regler og principper, som i sig selv udgør en komplet disciplin.
Selvom programmeringssprogene, filosofierne, der giver anledning til dem, og de teknikker, der anvendes med hver af dem til løsning af problemer, er forskellige, betragtes programmeringsdisciplinen som noget samlet, da alle sprog starter fra en række fælles tilgange, skønt deres programbygningsteknikker kan vise sig at være helt forskellige.
Programmering har eksisteret siden begyndelsen af fremkomsten af datalogi, skønt den har udviklet sig og udviklet sig parallelt med udviklingen af de maskiner, der har givet anledning til det.
I begyndelsen var programmeringen meget manuel, da computere (nogle få eksisterende i verden, meget store, med lidt strøm selv for tiden og meget få generalister) blev omprogrammeret til hver specifik opgave ved hjælp af ændringer i de fysiske ledninger, frakobling og tilslutning af kabler i forskellige positioner.
Dette er den reneste version af "maskinkoden", selvom den i 50'erne og 60'erne gradvist forsvandt til fordel for indførelsen af kommandoer takket være vedtagelsen af skærme og tastaturer.
Vi har imidlertid henvist til programmering i moderne computere efter 2. verdenskrig, når programmering som en disciplin har sine rødder i det 19. århundrede.
Selvom de ikke kunne materialisere dem, udtænkte forskellige ingeniører maskiner til generel brug.
Specifikt for den analytiske motor fra Charles Babbage skabte Augusta Ada Byron (1815-1852), grevinde af Lovelace, en række sekvenser til realisering af beregninger (Ada var en matematiker), der betragtes som den første computer historieprogram og derved gøre grevinden til den første programmør.
Det skal bemærkes, at Ada Byron ikke systematiserede programmeringen. Ada-programmeringssproget bærer dette navn netop til hans ære.
Fra maskinkode blev den videregivet til sprog på højt niveau, oprettet for at abstrakte, hvad der blev gjort i maskinkode, hvilket letter dens læring og brug ud over at forenkle listerne.
Når sprogprogrammet på højt niveau er udviklet, skal det "kompileres", en proces, der oversætter sprog på højt niveau til maskinkode. Sidstnævnte er begrænset til visse anvendelser, såsom udvikling af chauffører blandt andet dele, der fungerer direkte i kontakt med hardware.
Programmering er endelig og sammenfattende videnskaben - og kunsten - at skabe algoritmer, der løser problemer, og som udføres på en almindelig maskine - en computer - eller en bestemt maskine.
For sin del er det kendt som programmører til de ansvarlige for at udvikle denne kode med instruktioner til, at softwaren skal opføre sig på en eller anden måde i henhold til de ordrer, den modtager. Det programmeringssprog det er på den anden side den række parametre og koder, som programmøren bruger til at udvikle software. Der er forskellige sprogtyper, f.eks C, BASIC eller Ruby.
Derudover er der software engineering, der er dedikeret til at udvikle softwaremodeller til store programmer.
For at programmere en software eller applikation skal programmøren typisk i princippet genkende det største problem eller den opgave, som programmet skal til, definere kravene og typen af operation, designe arkitekturen, implementere programmet, implementere eller installere det og derefter forfine det på basis af forsøg og fejl.
I dag er der alle mulige programmeringssprog, nogle enklere eller med det formål at lette opgaven med at udvikle små applikationer. Blandt dem er Ruby en af de mest populære i de senere år, udviklet af en japansk programmør og kombinerer syntaks fra forskellige sprog som Python eller Perl.
Således kan praktisk talt enhver computerbruger tilegne sig nogle programmeringsbegreber og udvikle skræddersyede applikationer.
