definition af demokratisk republik

Konceptet med denne post består af to forskellige udtryk. Idéen om republik kommer fra ordet res publica, som på latin betyder offentligheden, det vil sige organisationen af ​​staten, der påvirker alle individer.

I denne forstand blev den romerske republik født som en form for statsorganisation for at undgå mulige misbrug af en person, der havde al magt i hans hænder. Samtidig kan ideen om en republik forstås i opposition til en anden regeringsform, monarkiet. På den anden side er demokrati et ord af græsk oprindelse, og det demokratiske bliver folks magt. Med udgangspunkt i denne terminologiske afklaring er det allerede muligt at specificere de vigtigste karakteristika ved den demokratiske republik som et generelt begreb.

Nogle træk ved de demokratiske republikker

Alle lande, der stoler på denne regeringsform, har i teorien formålet at sikre, at magten ikke er diktatorisk eller despotisk.

En af de væsentligste mekanismer er magtens adskillelse. Dette betyder, at statens tre magter er uafhængige. Således er den udøvende magt i besiddelse af en nations regering, og dens højeste repræsentant er statsoverhoved. Den lovgivende magt henviser til, hvem der har beføjelse til at lave love, det vil sige borgernes repræsentanter. Den retlige magt er i besiddelse af retsplejen (medlemmerne af domstolene og domstole, der skal anvende de love, der er udstedt af de to andre beføjelser).

Mekanismer til borgerdeltagelse (f.eks. Gennem regelmæssig afstemning) er væsentlige elementer i enhver demokratisk republik.

Normalt styres alle demokratiske republikker af en forfatning, der fastlægger den generelle juridiske ramme. Flertallets interesse eller almen interesse er også et andet af principperne for denne regeringsform.

Demokratiske republikker i Østeuropa

Ved afslutningen af ​​2. verdenskrig blev en række østeuropæiske stater organiseret under betegnelsen demokratiske republikker (også kendt som folks demokratier), der var underlagt sovjetmagt. Blandt dem skal vi fremhæve den tyske demokratiske republik, Folkerepublikken Polen eller Ungarn. Disse nationers regimer indførte et regeringssystem, der ikke havde meget at gøre med demokrati. Det bør ikke glemmes, at der i dem alle var et enkelt parti, der ikke var nogen ytringsfrihed, og at der blev indført et generelt undertrykkelsessystem, der radikalt afviger fra ideen om demokrati.

Som konklusion kunne vi bekræfte, at den demokratiske republikks betegnelse har et dobbelt aspekt: ​​hvad det betyder teoretisk set i sammenhæng med politik og på samme tid, hvad det i nogle tilfælde har betydet i praksis. Endelig skal det huskes, at der i dag er nationer, hvis officielle navn er Den Demokratiske Republik (for eksempel Nordkorea eller Congo).

Foto: iStock - loca4motion