definition af føderal republik

Det Republik Det er en form for statsorganisation, et regeringssystem, hvor magt bor i folket, skønt den effektive udøvelse af ledelsen antages af en præsident eller en udøvende officer, der netop blev valgt af folket gennem folkelig afstemning.

Republik: Regeringssystem, hvor magten er opdelt i tre magter, og valget af deres repræsentanter hviler hos det suveræne folk

Denne højeste myndighed udfører funktioner i et bestemt tidsrum og vælges af borgere, som vi allerede har sagt, der bor i den pågældende stat og kan udføres direkte, dvs. via afstemning eller gennem parlamentet, hvis medlemmer står ud, de er også valgt af folket.

I mellemtiden er den Forbundsrepublikken, også kendt som Føderation eller føderal stat, er en institutionaliseret gruppe af relativt autonome sociale enheder, der består af territoriale splittelser, der er selvstyrende og som betegnelsen på kantoner, stater, provinser, regioner, blandt de mest tilbagevendende.

Hver enhed, der udgør Forbundsrepublikken, har sin egen division, som giver den autonomi

I Forbundsrepublikken er staten opdelt i tre beføjelser: udøvende, lovgivende og retlig, hvor denne opdeling er til stede både i den centrale administration og i de lokale administrationer, der f.eks. Svarer til hver provins.

Denne situation giver territoriale enheder autonomi i politiske og retlige anliggender, skønt vi må sige, at i praksis er mange af dem også tilbøjelige til at afhænge af de ressourcer, de har ret til at modtage fra centraladministrationen, og dette går undertiden imod den absolutte autonomi det skulle eksistere, fordi de selvfølgelig har brug for at overleve.

Forbundsrepublikken undgår agglutination af statens magt, og det er således, at de, der vælger denne form, er lande, der har et demokratisk regeringssystem.

Den ene magt styrer den anden

Denne organisation blev født som en konsekvens af behovet for at undgå overdreven magt, der var i stand til at karakterisere den ikke alt for fjerne fortid, og det vigtigste, som den foreslår os med magtfordelingen, er at hver magt vil udøve en kontrol handling med den anden.

Dette resulterer i det faktum, at en magt udelukkende beskæftiger sig med at styre politikker, der sigter mod at forbedre indbyggernes livskvalitet (udøvende magt), en anden beskæftiger sig med drøftelse og sanktionering af de love, der vil garantere, at republikken fungerer korrekt og lighed med dens (lovgivende magt) og endelig vil den anden have ansvaret for at udøve retfærdighed, når der er nogen overtrædelse af reglerne (retlig magt).

I mellemtiden kopieres den samme opdeling fra det centrale til det provinsielle niveau og den, der klart vil give provinserne autonomi med hensyn til moderstaten.

Selvom de nyder større eller mindre autonomi, har de regeringsbeføjelser eller lovgivning om visse emner, og som er forskellige fra dem, der svarer til Forbundsrepublikken; normalt kan det prale af et republikansk politisk system, selvom nogle undtagelser har observeret monarkiske former.

Selvstyre status for de provinser eller regioner, der udgør den, er etableret af Forfatning og i de fleste tilfælde kan det ikke ændres ensidigt ved beslutning fra republikkens regering.

Det vil sige, at hver region, provins, vil have sin egen forfatning, der bestemmer grundlaget for det sociale og politiske liv, det kan kun ændres, hvis der er samtykke i den lokale lovgivende magt, og centralstaten kan ikke og bør ikke blande sig i disse sager .

Uden folkeafstemning er der ingen republik

Den vigtigste vej for borgerdeltagelse inden for Republikken er stemme eller stemmeretI mellemtiden skal valget være frit, mens afstemningen skal være hemmelig. På denne måde udøver borgerne den ovennævnte deltagelse effektivt uden pres eller betingelser.

Men der er også andre elementer, der viser sig at være grundlæggende for en republiks funktion, sådan som det er tilfældet med: fordelingen af ​​beføjelser, retfærdighed og søgen efter det fælles gode.

Forbundsrepublikken er direkte imod den fra en enhed eller centraliseret stat, som er den, hvor der er kun et centrum for politisk magt, der udvider sine handlinger over hele territoriet, der inkluderer staten, fra agenter eller lokale myndigheder, repræsentanter for den centrale magt.

Ligeledes har den en enkelt lovgivende magt, der træffer afgørelse i hele staten og inden for den opretter en højesteret, der har jurisdiktion på nationalt plan.


$config[zx-auto] not found$config[zx-overlay] not found