definition af fordelen ved tvivlen
Dette udtryk bruges både i det daglige sprog og i den juridiske sammenhæng. I begge tilfælde udtrykker det en generel idé: at når du har mistanke om, at nogen opfører sig forkert, er det at foretrække ikke at foregribe dem på forhånd.
Med andre ord giver vi nogen fordelen ved tvivlen, når vi ikke ønsker at tænke dårligt om dem på forhånd og beslutter at give dem en tillidsmargin. Denne tilgang udtrykker en etisk vurdering, da det er uretfærdigt at foregribe andre baseret på antagelser eller personlige fordomme.
Et eksempel, der illustrerer i hvilken sammenhæng dette udtryk kan bruges
Lad os forestille os, at vi får besøg af en nabo, som vi næppe ved, hvem der beder os om en lille sum penge for at overvære en nødsituation. Oprindeligt tror vi måske, at det er uklogt at låne ham pengene, da vi kun kender ham af syne, og det er risikabelt at stole på nogen, som vi ikke har noget personligt forhold til.
På trods af den risiko, vi tager, besluttede vi at låne dig pengene, så du kan løse dit problem. Med denne måde at handle giver eller giver vi naboen fordelen ved tvivlen, da de oprindelige mistanker mod ham ikke går imod ham. Vi har mistanke eller tvivl om tilbageleveringen af pengene, men vi beslutter at stole på denne person.
Det er meget sandsynligt, at vores generøse og tillidsfulde handling er baseret på en universel moralsk vurdering: vi skal handle med andre, som vi gerne vil have, at vi handler.
Fra et juridisk synspunkt
Hvis en person retssages for en forbrydelse, og der ikke er nogen afgørende beviser, der knytter ham til den kriminelle handling, kan dommeren frikende ham for manglende bevismateriale. I dette tilfælde bliver den påståede gerningsmand frikendt til fordel for tvivlen. Det er således muligt, at dommeren har den personlige overbevisning om, at en person er skyldig, men hvis der ikke er noget endeligt bevis, der inkriminerer ham, er det nødvendigt, at han erklæres frikendt. Derfor kan nogen være den sande skyldige i en forbrydelse, men stadig blive frikendt.
Fordelen ved tvivlen er direkte relateret til retten til at blive anset for uskyldig (den påståede gerningsmand er uskyldig indtil beviset skyldig).
Det er værd at huske, at der i strafferetten gælder et andet princip, der minder meget om det, vi analyserede, også: i dubio pro reo (hvis der er tvivl om en strafferetlig handling, skal retten handle tiltalte og aldrig imod ham).
Foto: Fotolia - tuk69tuk
