definition af induktiv ræsonnement
Ræsonnement indebærer at udføre en mental aktivitet, der kræver en vis intellektuel indsats. I denne forstand er ræsonnement og tænkning som udtryk, men ikke nøjagtigt det samme. Vi kan tænke på noget (for eksempel et bestemt objekt), men det betyder ikke, at vi resonnerer. Alt ræsonnement antager en visning af ideer bestilt med en bestemt procedure eller metode. Af denne grund taler vi om to typer ræsonnement: induktiv og deduktiv.
Videnskaben i det syttende århundrede var baseret på induktiv ræsonnement
Fra et videnskabeligt synspunkt udviklede induktiv ræsonnement sig fra det syttende århundrede med bidrag fra filosofen Francis Bacon. Denne filosof mente, at generelle konklusioner kan nås gennem tabeller, hvor data indsamles på en systematisk og ordnet måde om, hvad der studeres.
Den induktive metode eller ræsonnement
Generelt siges denne form for ræsonnement at gå fra det særlige til det generelle. Fra nogle særlige tilfælde observeres således en vis regelmæssighed mellem dem, og at logikken er det, der giver os mulighed for at drage en generel konklusion. Med andre ord observeres specifikke begivenheder detaljeret, og der foreslås efterfølgende en lov, der forklarer regelmæssigheden af sådanne begivenheder.
Kritik af induktion
Induktion skaber generelle love fra observation af virkelige begivenheder. Derfor er dette en generalisering, der kunne være falsk. Derfor er konklusionerne eller lovene for den induktive metode sandsynlige og er kun gyldige, så længe der ikke forekommer noget tilfælde, der strider mod generaliseringen. Induktivisme er blevet kritiseret som en gyldig ræsonnementsstrategi, fordi den har en række huller.
Vi kunne rejse kritik, der afslører svagheden ved induktiv ræsonnement
1) Hvis det handler om at eksperimentere fra konkrete sager, kan vi spørge os selv, hvor mange sager der skal være en del af et eksperiment, et par, tusinder eller millioner,
2) Hvis den induktive analyse er baseret på observation af fakta, må vi ikke glemme, at sanserne kan bedrage os,
3) Intet kan observeres på en streng måde, hvis det mentalt ikke er en del af en tidligere forklarende teori, der tillader observation af virkeligheden, så ren observation ikke eksisterer, og da den ikke eksisterer, er det ikke rimeligt, at det er et væsentligt element i en undersøgelse.
Foto: Fotolia - Neyro
