definition af gammel filosofi
Filosofi kan ligesom andre discipliner såsom historie opdeles efter dens forskellige faser over tid. Ancient Philosophy refererer til filosofiperioden, der spænder fra reflektioner og bidrag fra præ-sokratiske tænkere i Vl århundrede f.Kr. C til vores IV århundrede med San Agustins arbejde. Dette betyder, at det er en omtrentlig periode på 1000 år i filosofiens historie. Det skal huskes, at når vi bruger udtrykket filosofi, henviser vi til vestlig filosofi, da historien om østlig filosofi har en kronologi og en tilgang med andre parametre.
Vigtigste vartegn og figurer fra gammel filosofi
De præ-sokratiske filosoffer var de første, der blev betragtet som filosoffer. Denne gruppe af tænkere er dannet af Thales, Anaximander og Anaximenes. Hver af dem foreslog et oprindeligt virkelighedsprincip (arché), og på den anden side modsatte de sig de mytiske forklaringer på den tidligere tradition (af denne grund siges det, at præ-socratics repræsenterer overgangen fra myte til logoer).
Socrates er en relevant figur fra oldtiden. Han var initiativtager til en filosofisk tradition baseret på dialog og behandling af spørgsmål, der påvirkede samfundet (såsom retfærdighed, borgerens pligt eller uddannelse). Socrates var Platons lærer, der i sine værker reflekterede over, hvordan den ideelle regeringsform skulle være. Sofisterne var samtidige med Platon og forsvarede relativisme og skepsis som tilgange for at undgå enhver form for dogmatisme. Aristoteles studerede på Platons akademi, men da han nåede intellektuel modenhed, vendte hans tilgang sig til andre spørgsmål og interesser om etik og andre grene af filosofisk viden).
Pythagoras og hans Pythagoras skole repræsenterer en vigtig milepæl i gammel filosofi, da matematiske kriterier og ideer blev indarbejdet i filosofisk refleksion
Den sokratiske tradition havde sine frugter, da en række filosofiske skoler inspireret af sokrates lære senere opstod (den megariske, kyniske eller cyreniske skole er tre vigtige eksempler på filosofiske traditioner, der er baseret på den sokratiske ånd).
Fækundheden i den gamle filosofi afsløres i tilgange fra Heraclitus og Parmenides om begrebet bevægelse eller i den etiske debat mellem epikuræere og stoikere.
Da kristendommen blev konsolideret som en religion, mistede filosofien fremtrædende plads, og i denne sammenhæng dukkede en nøglefigur op, Saint Augustine. Denne kristne tænker foreslog en syntese mellem Platons filosofiske tilgang og sandheden afsløret i skrifterne.
Fotos: iStock - gionnixxx / ZU_09
