definition af grammatisk person
De verb, som vi bruger i skriftlig eller mundtlig kommunikation, kan bruges i ental eller flertal. På spansk er der tre personer til ental og tre til flertal. På denne måde er de grammatiske personer i ental jeg, du, han eller hun og vi, dig, de eller de for flertallet. Derfor anerkendes grammatiske mennesker gennem personlige pronomen.
Den første person er den, der taler eller handler. Således, hvis jeg siger "Jeg taler", "vi synger" henviser jeg til første person ental og første person flertal. I anden person er der en hentydning til en anden person end sig selv, som kan være en person eller flere, for eksempel "du danser" eller "du arbejder". I tredje person bruges pronomenet han eller hun i ental, og de eller de er i flertal, for eksempel "de tegner" eller "han har det sjovt."
Ikke-personlige former for verb
Der er verb, der ikke er relateret til en grammatisk person og er de ikke-personlige former for verbet, som er infinitivet, gerunden og participget. Infinitivet på spansk har tre mulige slutninger, i ar, i er eller i ir, såsom verbet at elske, verbet at bringe eller verbet at forlade. Gerund inkorporerer slutningen, der går eller går, som kærlig, gå ud eller afsked.
Partisippet ender med tilbedt eller væk, som elsket eller væk, men det skal tages i betragtning, at nogle partikler er uregelmæssige, som sætte eller set. Disse tre former kaldes ikke-personlige, fordi de ikke har personlige pronomen foran sig.
Brug af første og tredje person i litterære tekster
Når det er skrevet i første person, fortæller fortælleren noget fra sit personlige synspunkt. Hvis jeg siger "jeg så tyven forlade virksomheden, og jeg kunne ikke undgå at stirre på hans ansigt" fortæller jeg en begivenhed, der er sket med mig, og jeg skriver den i første person, fordi jeg er vidne til noget, som er sket. Førstepersonsfortælleren beskriver virkeligheden fra første person ental eller jeg eller fra første person flertal eller vi-som.
Når man skriver i tredjeperson, bliver fortælleren alvidende, det vil sige, at han kender hele sagens virkelighed
En alvidende fortæller ville sige "en ung mand kom ned ad stigen og pludselig gled han og faldt". Tredjepersons fortælleren beskriver noget fra ham eller hende i ental eller de eller de i flertal.
Det skal bemærkes, at figuren af den alvidende fortæller endda kender følelserne af de tegn, han beskriver. Tredjepersons fortællingen kan også betragtes fra perspektivet af en objektiv fortæller, det vil sige en, der observerer, hvad han ser uden for historien på en objektiv måde, men ikke ved, hvad de tegn, han beskriver, tænker eller føler.
Billeder: Fotolia - aletia2011 / kurapatka
