definition af syllogisme
Etymologisk kommer det fra den latinske syllogismus, som igen kommer fra den græske syllogismós. Ifølge sin semantiske sans er det foreningen af to cocepts, syn og logoer, som kunne oversættes som en union eller en kombination af udtryk. En syllogisme er en struktur, der består af to præmisser og en konklusion. I den er der tre udtryk (større, mindre og mellemste), der præsenteres som en deduktiv begrundelse, der går fra det generelle til det særlige.
Et eksempel på en klassisk syllogisme ville være følgende:
1) alle mænd er dødelige,
2) Aristoteles er en mand og
3) så er Aristoteles dødelig (i dette eksempel vil hovedbetegnelsen være dødelig, den mindre betegnelse vil være Aristoteles og den midterste betegnelse vil være mand).
Det må siges, at ikke al syllogisme i kraft af at være en er nødvendigvis sand, men at for at den skal være gyldig, skal den respektere visse regler, specifikt otte.
Syllogismer blev oprettet for 2500 siden af Aristoteles som en del af logikken. Dets grundlæggende idé består i at udvinde eller udlede en konklusion fra to præmisser, og for dette skal en række slutningsregler følges.
Inferensregler for syllogismen
- Den første regel henviser til antallet af udtryk, som altid skal være tre. Enhver variation i denne regel vil skabe en fejlslutning, dvs. falsk begrundelse med sandhedens udseende.
- Den anden regel angiver, at mellemperioden ikke bør være en del af konklusionen.
- Den tredje bekræfter, at mellemperioden skal distribueres i mindst et af lokalerne.
- Ifølge den fjerde regel skal mellemperioden findes i dens universelle udvidelse i mindst et af lokalerne.
- Den femte regel siger, at det fra to negative præmisser er umuligt at opnå nogen form for konklusion.
- Den sjette siger, at det fra to bekræftende premisser ikke er muligt at drage en negativ konklusion.
- Ifølge en syvende regel, hvis en forudsætning er særlig, betyder det, at konklusionen også vil være særlig, og på den anden side, hvis en forudsætning er negativ, vil konklusionen være lige så negativ.
- Den ottende og sidste regel fastslår, at det fra to bestemte lokaler er umuligt at nå frem til en konklusion.
Syllogismen er til stede i vores mentale ordninger og i matematik
I hverdagen bruger vi bevidst eller ej denne logiske struktur. Litteraturerne hjælper med at tænke med et logisk kriterium. Det er dog i matematik, hvor de bruges mest. I denne forstand er ræsonnement og matematiske beviser baseret på reglerne for syllogismer.
