definition af erindring

Vi kan definere erindring som en effekt eller et fænomen, der får os til at huske, hvad der er fra et bestemt element eller en bestemt situation. Ordet reminiscence bruges på almindeligt sprog på en måske mere poetisk måde end andre, da det indebærer et delikat og meget skrøbeligt niveau af minder, ikke som en del af klare og kortfattede hukommelsesfakta, men som noget, der resonerer i vores sind, men ikke i et indlysende eller indlysende måde. På et eller andet tidspunkt bruges ordet reminiscence også til at sige, at nogen eller noget kan tage elementer fra en anden person eller et andet lignende objekt, og inden det ligner.

Ideen om erindring har også at gøre med det faktum, at noget, en situation, et objekt, et billede eller noget, der genereres af sanserne, er årsagen til hukommelsen om noget fortid. Erindring starter altid fra et element, der fører os tilbage til tidligere tider, og udtrykket bruges generelt i en positiv forstand, som når vi vil henvise til glade eller glade øjeblikke, ikke nødvendigvis negative. I denne forstand kan erindringen om andre levede øjeblikke vises i vores sind fra det faktum, at noget straks er relateret til nutiden, normalt fra sanserne (et visuelt billede, en aroma, en følelse osv.).

I nogle tilfælde kan tanken om erindring også få en åndelig betydning, og det er sådan, når det kommer til at huske tidligere liv; billeder, der i vores jordiske bevidsthed ikke har en fuldstændig sans, men som altid betyder noget følelsesmæssigt for os, fordi det menes, at de relaterer os til tidligere liv, hvor vi allerede har oplevet sådanne fornemmelser eller gjort noget lignende. Erindring i denne forstand bruges i vid udstrækning som et begreb af religioner som buddhisme og hinduisme, der ikke taler så meget om jordisk liv, men med ideen om at forbinde sig med noget højere, noget der ikke kan forklares i praksis og at det er intet andet end livets kerne.