definition af faktuel videnskab
Videnskabelig viden er normalt opdelt i to store blokke, formel videnskab og fakta. Den første er alle disse discipliner af abstrakt karakter, og som ikke beskæftiger sig med fakta, såsom matematik og logik. Det andet er dem, der henviser til empiriske eller faktiske fakta.
Generelle overvejelser
Biologi, historie, kemi, psykologi eller geologi er faktiske eller empiriske discipliner, da der i dem alle studeres konkrete fakta eller data.
Biologi studerer materiens enkle struktur (cellen) og hvordan denne basisenhed udvikler sig til at danne levende organismer.
Historie refererer til noget konkret, sæt af historiske begivenheder. Kemi fokuserer på de molekylære mekanismer, der bygger virkeligheden.
Psykologi studerer menneskelig adfærd.
Endelig beskriver geologi de fænomener, der finder sted i de forskellige jordlag.
Derfor er disse discipliner faktuelle, fordi deres genstand for undersøgelse er noget konkret, objektivt og målbart.
De har som reference en slags virkeligt fænomen. Med andre ord er mennesker, dyr eller molekyler observerbare virkeligheder.
Virkelige fænomener kan forklares, forudsiges, klassificeres eller opdages. I denne forstand er faktiske videnskaber altid relateret til oplevelse.
Fakta videnskab versus formel videnskab
En matematisk formel er gyldig uanset erfaring. Imidlertid er al matematisk formulering anvendelig til virkelige fænomener. En logisk ræsonnement er et sæt aksiomer og tegn, der ikke har noget at gøre med den materielle virkelighed eller med begivenhedernes tidsmæssige dimension, men det er en formel struktur, der kan projiceres på alle slags realiteter.
De formelle videnskaber kan anvendes på den empiriske verden, og parallelt kan den empiriske forklares gennem et formelt sprog.
Matematikens hypoteser testes ud fra bevis, mens hypoteserne om enhver faktuel disciplin testes ud fra nogle empiriske data. Sandhedskriteriet for matematik er den interne sammenhæng i en ræsonnement eller sætning, og sandhedskriteriet for en empirisk videnskab er baseret på bevis for fakta.
Kort sagt, i formel videnskab demonstreres ræsonnement (for eksempel Pythagoras sætning), og i faktiske videnskabslovgivning konfronteres med en del af virkeligheden (for eksempel er lovene om genetisk arv gældende for alle levende organismer).
Foto: Fotolia - radub85
