definition af enkelhed
Ordet enkelhed bruges til at henvise til en karakteristisk kvalitet hos mennesket, der har at gøre med interesse for ting, objekter, fornemmelser og enkle situationer. I denne forstand forstås enkelhed ofte som ydmyghed, da det er det, der gør individet mere fokuseret, med fødderne på jorden og med få pretentioner af storhed eller bombast.
Enkelhed er den kvalitet, der gør et individ ikke interesseret i store materielle effekter, men snarere at han kan udføre en livsstil baseret på enkelhed og grundlæggende. Enkelhed kan også anvendes på ånden, og det er her, når det er relateret til interessen for ting, der er mere transcendentale end de enkle materielle objekter, der findes i vores daglige liv, og som nogle gange kan få os til at miste synet af det, der er vigtigst.
Enkelhed er karakteristisk for mange klosterordener såvel som nogle religioner, der antager, at jordisk liv med dets luksus og overdrivelse er ubetydeligt ved siden af det himmelske liv, der venter os efter døden. Dette er grunden til, at disse religioner opfordrer enkeltpersoner til at vende tilbage til livets kilder, til naturen og til de enkle ting, der giver os mulighed for at afsætte vores dage til meditation og nærme os den tilsvarende Gud i overensstemmelse med troen.
Den nuværende livsstil i mange samfund betyder, at dyder som enkelhed er faldet i lyset af den permanente stimulans til forbrug og den uophørlige erhvervelse af varer.
Enkelhed er dog praktisk mulig, selv at være i miljøet i et sådant miljø fra at få de nødvendige og basale produkter og genstande til vores liv, fra udviklingen af en behagelig, men ikke prangende livsstil og fra ressourcen til situationer med lykke, der ikke er relateret til forbrug men til levede oplevelser og med dem omkring os.