definition af fair
Udtrykket 'fair' bruges som et kvalificerende adjektiv til at beskrive enkeltpersoner, situationer eller omstændigheder, hvor retfærdighed og søgen efter balance mellem forskellige elementer er fremherskende. Tanken om, at noget eller nogen kan være retfærdig, kommer naturligvis fra forestillingen om retfærdighed og den korrekte anvendelse af det i henhold til behovene under hver specifik omstændighed. En retfærdig mand er en, der handler med retfærdighed, mens en retfærdig situation er en situation, hvor de involverede parter får passende behandling i henhold til deres karakteristika eller adfærd.
Retfærdighed er en menneskelig skabelse, der indebærer anvendelse af væsentlige værdier som sandhed, retfærdighed, rationalitet og etik i situationer, hvor en konflikt, uanset hvad den måtte være, kan frigøres. Ifølge traditionelle symbologier er retfærdighed altid repræsenteret med en bind for øjnene, der indebærer behovet for dets upartiskhed samt med en skala, der henviser til dens interesse i at afbalancere elementerne i konflikt.
Retfærdighed kan være til stede i menneskelige samfund på meget forskellige måder, og selvom det mest tilbagevendende er det, der er etableret gennem loven, er hverdags og sædvanlig retfærdighed den, der anvendes af alle individer uden behov for at være advokater eller dommere. Denne type retfærdighed har blandt andet at gøre med respekt for andre, med lige rettigheder, med retfærdighed og balance mellem muligheder.
I denne forstand vil en retfærdig person være den, der bevidst eller ubevidst anvender alle de værdier, adfærd og holdninger, der har det endelige mål at skabe og gengive retfærdighed. Mange gange, i social praksis, har retfærdighed og retfærdig opførsel ikke at gøre med rationelle regler for matematisk lighed, men snarere med at give alle medlemmer af et samfund adgang til de samme rettigheder under de enkelte omstændigheder.
