definition af poetisk licens
Poesi er en kunst, der ikke går ud af stil, som det fremgår af vers fra forfattere som Pablo Neruda, der fortsat ophidser senere generationer. Omkring denne disciplin opstår en bred vifte af fritidsaktiviteter: poesi-betragtninger, konkurrencer for digtere, præsentationer af forfatterbøger, salg af digtebøger i biblioteker og tilstedeværelsen af digtebøger i bibliotekerne.
Digtere deler deres skrivning efter at have investeret talent, inspiration og hårdt arbejde med at skrive. Og sagen er, poesi forstår også teknik, da det viser vigtigheden af poetisk licens. Dette er skrivressourcer, der anvendes af digteren, der anvender en bestemt ressource i et digt for at opretholde antallet af stavelser i det nævnte vers for ikke at forringe musikaliteten i det komplette værk.
Digteressourcer
Licenser kan også være en skabelse af forfatteren selv, der bortset fra grammatiske regler gør en undtagelse til et formål med en kreativ sans. Sandheden er, at for at udføre poetiske licenser såvel som at skrive digte med gratis vers er det meget vigtigt at være en erfaren forfatter og ikke en novice, da hver licens har en grund og ikke er et resultat af improvisation eller uvidenhed .
Der findes forskellige typer poetisk licens. Udtrykket sinalefa henviser til foreningen af to ord, da det første ord slutter i en vokal, og det andet begynder også med en vokal eller en økse, og derfor slutter ordet til begyndelsen af et andet i et enkelt stemmeslag (dette forening af ordene påvirker versets meter).
Tværtimod, som en poetisk licens, kan dialeph også anvendes, som netop består i ikke at lave synalepha, hvor den svarer. På denne måde brydes diftongen og skaber to stavelser i stedet for kun en.
Frihed til at skrive
En sonnets struktur har for eksempel en bestemt metrik, som digteren skal respektere for at skrive sit arbejde under hensyntagen til egenskaberne ved denne komposition. Imidlertid er skrivningen mindre korsetteret fra den frihed, som de poetiske licenser tilvejebringer, der nøjagtigt letter, at digteren kan give skrivningen en tilstrækkelig musikalitet, der tilpasser sig en kompositions konnotationer.
Fotos: iStock - SrdjanPav / agsandrew
