definition af elektrodynamik
I hverdagen bruger vi forskellige typer elektriske apparater, såsom fjernsyn, mikrobølgeovn, strygejern eller hårtørrer. Alle arbejder med elektricitet, og den teoretiske disciplin, der etablerer dens grundlæggende principper, er elektrodynamik.
Grundlag for elektrodynamik
Blandt alle de materialer, der findes, har nogle evnen til at transportere elektricitet og er kendt som ledende materialer, mens de, hvorigennem passage af elektricitet ikke er mulig, kaldes isolatorer. Metaller overfører elektricitet, fordi de har frie elektroner i deres interne struktur, og disse tillader bevægelse (alt elektrodynamisk fænomen indebærer nødvendigvis en vis bevægelse af elektroner).
Bevægelsen mellem elektronerne kaldes en elektrisk strøm. Al elektrisk strøm opstår mod det elektriske felt, der findes i et givet materiale.
Hvis der er en bevægelse modsat en elektrisk kraft, betyder det, at der arbejdes på en eller anden partikel
Elektriske ladninger, der bevæger sig gennem en leder fra et punkt til et andet, producerer en potentiel forskel mellem begge punkter som en konsekvens af det elektriske felt, der genereres. Det elektriske felt udøver en kraft kaldet arbejde, og dens måling foretages i joule.
Når elektroner i atomer flyder sammen i samme retning, produceres der elektricitet. Den mængde elektricitet, der kan strømme gennem en ledning i en given tid, kaldes elektrisk strøm og måles i ampere.
Når elektricitet strømmer, taler vi om elektrodynamik, og når det forbliver statisk, er den disciplin, der studerer denne type fænomen, elektrostatik (måleenheden for elektrostatik er coulomb og dens grundlæggende princip er Coulombs lov).
Historisk oprindelse
Elektricitet er en form for energi, der manifesterer sig i alle slags naturlige fænomener: i dannelsen af lyn under storme, i bevægelser af levende væseners muskler eller i menneskelig kontakt med nogle naturlige væv. I lille skala er denne type fænomen usynlig og vanskelig at opdage. Teoretisk viden om elektriske fænomener begyndte i det 18. århundrede med bidrag fra den franske Coulomb eller den amerikanske Benjamin Franklin.
Fra teori til praksis opfandt den italienske Alessandro Volta om få år det elektriske batteri og Thomas Alva Edison glødepæren.
Mens Coulomb betragtes som far til elektrostatik, var André-Marie Ampère, Michael Faraday og James Clerk forløberne for elektrodynamik og elektromagnetisme.
Foto: Fotolia - Rook76
