definition af solvind

Det Solvind er et fænomen, der er karakteriseret ved emission af gas sammensat af en række partikler udstyret med en elektrisk ladning, hovedsageligt fra kerner af hydrogenatomer med en høj energiladning, der kan nå 100 keV, selvom de også inkluderer heliumatomerkerner elektroner. Disse ioner stammer fra solkoronaen, en overflade, der kan nå omkring to millioner grader Celsius, på punkter, hvor magnetfeltet er svagt.

Dette astronomiske fænomen forekommer i form af cyklusser kendt som solaktivitetscyklussen, der varer cirka elleve år og reguleres af solens magnetfelter, hvor perioder med stor solaktivitet skifter med andre, hvor både deres frekvens og intensitet falder.

Partiklerne, der udgør solvinden, er i stand til at rejse gennem rummet med hastigheder på 450 kilometer i sekundet, hvilket kan nå jorden i en periode på 3 til 5 dage. Denne vind overføres i rummet som en ekspansiv bølge, der kan nå overfladen af ​​de forskellige planeter og sprede sig uden for vores solsystems grænser og tage solmagnetfeltet såvel som en betydelig mængde stof fra dets overflade. Det samlede areal, der kan nås af solvinden kaldes heliosfæren og anslås at nå langt ud over planeten Pluto, den sidste planet i vores solsystem.

I tilfælde af jorden er jordens atmosfære i stand til at stoppe solvindens partikler og dermed give anledning til fænomener som Nordlys på den nordlige halvkugle og sydlige på den sydlige halvkugle. Dette skyldes kollisionen mellem de partikler, der udgør solvinden med det magnetiske felt på jordens poler, der er fanget i den og passerer ind i en del af atmosfæren kendt som ionosfæren, hvor kontakt med de gasser, der udgør den giver anledning til udsendelse af lys, der karakteriserer aurorerne.

Solvinden har en direkte indvirkning på Jordens magnetfelt, idet den kan give anledning til fænomener som den magnetiske storm, en kendsgerning, der kan forårsage interferens med radiokommunikation, samt påvirke den normale drift af udstyr såsom satellitter placeret på jorden bane.

Disse solemissioner er i stand til at reducere atmosfæren på planeter, der har et lavt magnetfelt, også kaldet magnetosfæren, hvilket helt eliminerer det. Det mest karakteristiske eksempel på dette fænomen er Merkur, den planet, der er tættest på solen, der får størst påvirkning fra solvind, vores måne mangler også et magnetfelt og derfor en atmosfære.