definition af vægmaleri

Udtrykket vægmaleri henviser til det billede, der bruger en væg eller en væg som støtte for sig selv. På trods af nogle mere formelle overvejelser har vægmaleriet været en af ​​de mest udbredte understøtninger i kunsthistorien og mursten eller sten, hvis materialer understøtter kan fremstilles..

De første fortilfælde af vægmaleriet findes i forhistorisk tid, for eksempel hulemalerierne, der blev henrettet på klippevægge i hulerne i den paleolitiske æra. I disse dage var den mest almindelige anvendelse af naturlige pigmenter med bindemidler som harpiks. Maleriet på væggene dominerede i denne periode og det romerske, men for eksempel faldt det under det, der blev kaldt gotisk tid, fordi væggene blev fortrængt af farvet glas, men det vendte tilbage med kraft i renæssancen med freskerne lavet af maleren Raphael i Vatikanets rum og det storslåede kunstværk, som Michelangelo Buonarroti lavede i det seistinske kapel, og som stadig beundres af hele verdenen, der forbi f.eks.

Blandt de vigtigste kendetegn ved denne type maleri, som vi kan nævne, er at det altid skal indeholde en slags historie, det vil sige handlinger og situationer forekommer i et vægmaleri, som også almindeligvis er kendt som en stillfilm.

Billedets monumentalitet og polyangulariteten, der tilskrives det, og som gør det muligt at bryde det flade rum på væggen, er en anden af ​​dens mest fremtrædende egenskaber.

Undtagen i forhistorisk tid, hvilket blev gjort, er vægmaleriet generelt ikke malet direkte på væggen, men på et tyndt mellemlag, mens teknikken par excellence anvendt af vægmaleriet er den af ​​fresken, i dette tilfælde maleri placeres den på murens gips stadig frisk.

På den anden side, selvom denne situation kan findes i kunst, der er tættest på denne tid, behøver vægmalerierne ikke nødvendigvis at blive malet, men de kan f.eks. Laves med mosaik eller keramik.

Joan Miró, Gaudí og Josep Maria Seprt er nogle eksempler på vægmalerier med mosaikker.


$config[zx-auto] not found$config[zx-overlay] not found