definition af undladelse
Undladelse forstås som enhver handling, der afstår fra at handle, såvel som skødesløshed eller uagtsomhed ved udførelsen af en forpligtelse. Undladelse betyder, at nogen stopper eller undgår at gøre noget med eller uden et formål. I nogle tilfælde, når man taler om emner, der har at gøre med retspraksis eller etik, kan undladelsen forstås som en forbrydelse og gøre den person, der udfører den (frivilligt eller ej) til en kriminel. Undladelsen indebærer altid en negativ vision om en måde at handle på.
En undladelseshandling er grundlæggende at undgå at tage en bestemt handling. Denne udeladelsessituation kan forekomme, som det er sagt, frivilligt eller ufrivilligt. Eksempler på begge tilfælde kan være, når man inviterer en person til en ceremoni, eller når en persons fødselsdag er udeladt. Generelt er begrebet udeladelse mere relateret til en ufrivillig eller fejlagtig handling og ikke ekstremt tankevækkende.
Under alle omstændigheder kan muligheden for, at en undladelseshandling begås uden ond tro og på grund af skødesløshed, i nogle tilfælde stadig være strafbar, hvis det handler om undladelser, der har at gøre med etiske spørgsmål. I denne forstand, når en person undlader at hjælpe en anden person, der er hjælpeløs, eller når en person udelader en persons presserende behov, kan hans undladelse forstås som en forbrydelse af skødesløshed eller forsømmelighed. Et andet meget almindeligt tilfælde af denne type undladelse er det, der sker, når en person lider af en eller anden form for forbrydelse (røveri, overfald), og en anden person undlader at hjælpe eller forsvare dem. I dette specifikke tilfælde kan den, der begår undladelsen, ses som en medskyldig for den, der begik forbrydelsen og derfor straffes for den.
