definition af generøsitet
Forstået som en af de vigtigste og iboende dyder ved mennesket, kan generøsitet beskrives som holdningen til at give eller give sig selv til eller for et andet individ eller levende væsen. Udtrykket generøsitet kommer fra latin, generosus, begreb, der henviser til den enkeltes ædle og dydige oprindelse. Skønt ordet i gammel tid var mere end noget andet knyttet til et spørgsmål om slægt og adel, bruges det i dag til at markere dyden til at give sig selv til gavn for dem, der har mest brug for det.
Generøsitet kan forstås som en af de reneste og ædleste dyder og egenskaber ved mennesket, da det altid indebærer at man accepterer at hjælpe eller hjælpe en anden, der har brug for det frivilligt og uden at nogen tvinger nogen. Generøsitet kan på samme tid betyde at komme ind i en situation med mindre komfort eller bekvemmelighed, når det kommer til at forbedre en andens situation, for eksempel når forskellige ting doneres, der almindeligvis bruges til en person, men som er mere nødvendige for en anden.
Der er flere måder at udføre generøsitet på, det være sig at donere tid, objekter, penge eller enhver form for hjælp eller støtte. I denne forstand kan man være generøs i forskellige rum, situationer og øjeblikke, både på en organiseret og forudbestemt måde (for eksempel når en del af en velgørende organisation) eller i hverdagen spontant og pludselig (som når man hjælper en ældre eller blind person at krydse gaden).
Det modsatte af generøsitet og altruisme er egoisme, det træk, der er baseret på den ekstreme betydning, man giver sig selv over andre. Selvom de nuværende samfund viser et højt indeks over selvcentrerethed og individualisme (forårsaget af interesse for materialet og tilfredsstillelse af ens egne behov), er der også signifikante tegn på solidaritet, der kan udtrykkes i specifikke begivenheder (i lyset af en katastrofe) eller i enkle fakta i hverdagen.
