definition af panegyric

Oprindelsen til ordet panegyric er på græsk, da det kommer fra pan, hvilket betyder alt, og fra gyrikos, som kommer fra ordet agyris, hvilket betyder alle mennesker. For grækerne var en lovtale således en type tale beregnet til alle mennesker. Det var ikke bare nogen form for tale, men havde et specifikt formål: at rose eller prise en person, en gud eller en populær helt.

Normalt blev ordene til ros eller ros udtalt i sammenhæng med situationer af bestemt social betydning, såsom festivaler, bryllupper eller postume hyldest. Eulogien i den græske tradition blev antaget af den romerske kultur. I dag bruger vi fortsat lovprisningen i de sammenhænge, ​​hvor ord eller ros eller tak bliver talt.

I dag bruges udtrykket lovprisning til at tale om en talt tekst eller tale, hvor en person hyldes offentligt. Der er ikke et enkelt format, hvor du præsenterer lovprisningen, da den kan leveres i form af et farvelbrev, i en avisartikel eller med en kort tale ved en begravelse.

Forskellige måder at ære nogen i den græsk-latinske kultur på

Eulogien i den græske kultur var mere end et par rosende ord, da det skal forstås som en retorisk øvelse, hvor taleren viser andre sine evner med ord. Det er værd at understrege, at der i græsk kultur var forskellige retoriske øvelser, også kendt under betegnelsen progymnasmata (såsom fortælling, fabel, beskyldning og andre typer tale).

I den græske tradition var der adskillige måder at hylde: i form af en epitaph eller epigram, i vers gennem en elegie, en ode eller et dithyramb, opføre en statue for at ære nogens hukommelse eller med en prisværdig begravelsestale. På den modsatte side af rosende ord var diskvalificerende taler eller kritiske forslag, såsom satire eller vituperation.

Betydningen af ​​ordet i det klassiske Grækenland

En panegyrik er et illustrativt eksempel på den betydning, som grækerne tillagde oratoriske og retoriske øvelser. Vi kunne sige, at grækerne satte stor værdi på ord. Vi kan sætte pris på dette aspekt gennem forskellige manifestationer: teater, filosofiske dialoger, dialektiske tvister i agoraen eller læren fra oratoriets mestre, sofisterne. På en eller anden måde indså grækerne ordets kraft, for med dem er det muligt at fortælle historier med skønhed eller at overbevise folket.

Foto: iStock - QuoVision